Bisættelse


Urnegravsteder på kirkegården

Flere steder på kirkegården er der afdelinger med små og mellemstore urnegravsteder, der kan anlægges efter ønske, dog må gravstenene ikke være større end 52 x 37 cm. Disse små gravsteder er alle omkranset af lave takshække, der adskiller det ene gravsted fra det andet.

 


Urnelunden…
… er noget ganske specielt.
Her ligger gravstederne på terrasser ned ad en skråning. Mellem hver enkelt gravsted er der en lav hæk eller kant af sten til at markere det ene fra det andet. Gravstenen må ikke være større end 52 x 37 cm, og der må ikke være ral eller andet belægning på gravsted. Beplantningen bør være ”miniplanter”.
   


Urnegravsted i plæne - med mindeplade
I forbindelse med urnelunden, samt andre steder på kirkegården, er der plæner med urnegravsteder. Der er plads til to urner i hver enkel gravsted. På gravstedet kan lægges en mindeplade, den skal være af matsleben granit str. 40 x 40 cm med huggede bogstaver. Nedlæggelsen af tales med stenhuggeren. Ved oprettelse af gravstedet betales for vedligeholdelse i mindst en fredningsperiode 10 – 20 år. Der må lægges en flad bundet buket eller dekoration på mindepladen, derudover må der ikke foretages udsmykning eller beplantning af gravstedet.

 
 
Urnegravsted i plæne - med gravsten
I forbindelse med seneste udvidelse af urnelunden er der en afdeling øverst, med græsgravsteder. Der er plads til to urner i hvert gravsted. På gravstedet kan lægges en gravsten, max. 52 x 37 cm., af utilvirket granit, med huggede bogstaver. Der må stilles en buket eller dekoration ved gravstenen, derudover må der ikke foretages udsmykning eller beplantning af gravstedet.
 
Fællesgrav
Dette er den anonyme form for urneanbringelse, hvor der ikke er markering af de enkelte grave. Fællesgraven er en plæne, der ligger over urnelunden. Blomster og kranse må kun anbringes på brostenene ved granitfiguren. Ved urnenedsættelsen kan pårørende ikke være tilstede. Senere ønske om at flytte urnen til et andet gravsted kan ikke efterkommes.

 
 
Urnehallen
Det gamle kapel er indrettet til urnehal, hvor urnen kan anbringes i en niche i væggen.  Urnen kan også stå her en kortere periode f.eks. indtil det rette gravsted er valgt, eller til en ægtefælle dør, og der kan foretages samlet urnenedsættelse i fællesgraven.